KLOSTERTID - RETRÆTE OG MEDITATION

Skrevet om retræte og meditation

Retræte-deltagere:

"Jeg vil utrolig gerne komme igen. Det var atter en skelsættende oplevelse; hvorom meget kunne siges ... Men vigtigst er bare - af hjerter tak til dig   - og Kristian. I kirkerummet har du en fantastisk stemme, som med intonation og pauseringer formidler "det, der er så meget større" end os mennesker hver især. Tak."

Rie     

"Sådan en dagsretræte med meditation og ro får mig hjem til mig selv. Jeg har været til tre dagsretræter og det har været med til at vende bøtten i mit sygdomsforløb med stress. Jeg havde min første retræte seks måneder efter min sygemelding. Selvom jeg er urolig og ikke har det godt når vi starter, ved jeg at jeg havner et sted jeg kan bygge videre på de næste uger, så dagsretræten næsten virker som snesko i dyb sne. Når jeg er i meditationen sidder jeg og glæder mig over at jeg ikke skal noget, andet end at være lige her i stilhed, som en kontrast til mit liv hvor jeg skal så meget og tænke så meget og gøre så meget hver dag. Den første gang jeg var til retræte, havde jeg en snært af modstand mod det at skulle sidde i en kirke i så mange timer og indgå i kirkens ritualer, men faktisk har jeg opdaget af rammen er en støtte, og den frihed der er i rammen inklusiv Gunders og Kristians vejledning, er en gevinst."

Julie, 33 år 

Tor Nørretranders:

"Den individuelle meditationsøvelse også vejen til at være mere social"

”Når man mærker, at man er til, og mærker at dette at være til er en meget rig og fuld oplevelse, kan man også lettere mærke at andre er til. Man kan føle indlevelse og empati, medfølelse og kompassion, man kan mærke dem, som de er, snarere end hvordan de er. Derfor er den individuelle meditationsøvelse også vejen til at være mere social. Det findes der andre veje til, men når det er således, at vi hænger meget nøje sammen og kan mærke hinanden meget mere end vi er vant til at tænke på, betyder det, at der ikke er nogen modsætning mellem at mærke sig selv og at mærke den anden.

Spirituelle aktiviteter, som meditation traditionelt hører blandt, har i mange år været aktiviteter forbundet med en vis selvoptagethed. Med mennesker, der forlod denne verden for at drage op i bjerghuler og meditere eller mennesker der bare trak sig fra samfundets almindelige tummel og især det politiske liv for at pleje deres egen oplysning.

Men der er ingen modsætning. At mærke sig selv er at mærke andre. Børge kan kun mærke Bennys bukser brænder, fordi Børge kan mærke at han har ild i røven.

Hvad nu hvis Børge ikke kan mærke noget? Hvis han ikke har kontakt med sin egen bagende? Så kan han ikke mærke, at Bennys bukser brænder. Det er galt for Børge, fordi han får røven på komedie, men det er også galt for Benny, fordi hans bukser går til.

Hvis vi ikke kan mærke os selv, nytter det ikke at vi hænger sammen og er forbundne, for så kan vi ikke mærke at vi kan mærke de andre.

Derfor er det vigtigt at kunne mærke sig selv, så man kan mærke de andre. Man mærker samfundet gennem sig selv. Man mærker verden ved at mærke sig selv.”

Vær nær. Sammenhæng i sammenfundet, Forlaget Tor.dk 2013, s. 168f