Klostertid
cvr: 36 09 30 64
konto: 5958 0001103203
Forlags nr: 998582 (ISBN)
© Copyright 2013
”Træk dig tilbage til en dag i stilhed, fordybelse og afklaring.
Opgaven under meditationen er at gøre INGENTING: At lade alting være som det er.”
...
En dags-retræte på den digitale platform Zoom er en digital udgave af dagsretræte i en kirke, men 'hjemme hos dig selv'.
Dagsretræten består af 5 stillemeditationer sat ind i en i en gudstjenestelig ramme. Under meditationerne skal deltagerne gøre INGENTING. Deltagerne skal helt enkelt bestræbe sig på at LADE ALTING VÆRE SOM DET ER. Det er meget enkelt, men kræver stor vilje og mod.
Konceptet er således enkelt:
Tid til at tankerne kan falde til ro og - efterhånden som tankerne stilner af – til indre ro.
Dagen indledes med en lille snak om forventninger og fremgangsmåde. Derefter bevæger vi os ind i stilheden med en gudstjenesteindledning. Stilhed betyder her: Ingen kommunikation - så det er vigtigt, at du kan være fuldstændig uforstyrret, der hvor du er - også til toilet og evt. køkkenbesøg i løbet af dagen.
Retræten indledes med salme, oldkirkelig vekselbøn, fadervor og en salme og retræten afsluttes med nadver. Der imellem er der fem meditationer på hver 45 minutter afbrudt af pauser på 15 min til at strække ben, gå på toilettet, drikke spise lidt.
Tidligere deltagere har alle konstateret, at det slet ikke er så svært, som man kunne tro, at være stille så længe, og deltagelse kræver på ingen måde, at man har prøvet at meditere før. Tværtimod, er denne meditation netop let tilgængelig for de fleste, idet det eneste "formkrav" er, at man skal være stille. Man kan sidde, hvor og hvordan man vil, og tænke, hvad og hvor meget man vil.
Efter nadveren vender vi tilbage fra stilheden og afslutter dagen med samtale, der tager udgangspunkt i retræten og meditationerne.
Det er vigtigt, at sørge for at
Tidskema - dagsretræte:
9.00 zoom åbnes
9.15 Introduktion
9.50 Retræten indledes
Stilhed
1. Meditation
10.45 Pause
11.00 2. Meditation
11.45 Pause
12.00 3. Meditation
12.45 Pause
13.00 4. Meditation
13.45 Pause
14.00 5. Meditation
14.45 Nadver
15.00 Afslutning m/samtale
16.00 Slut